En helt anden milepæl i mit liv

4. oktober 2017

Min største drøm for 5 år siden var at komme til at gå igen. I 2011-12 udviklede jeg langsomt spidsfod, som betød at alle senerne i mine fødder og underben trak sig fuldstændig sammen, så jeg ikke kunne træde ned på flad fod. Jeg gik ganske enkelt kun på den yderste del af fodbalden. Det var et rent smertehelvede, og vil allerhelst have været det for uden, for jeg kunne ingenting til sidst. Jeg havnede næsten i en kørestol, bare jeg stod op i 3 sek., kunne jeg ikke mere og smerterne blev så voldsomme at jeg fik det helt fysisk dårligt når jeg stod op. Det gjorde det bestemt ikke nemmere at sætte mig i en kørestol, for det fik endnu flere blikke til at kigge min vej. De troede jo det var på grund af min sygdom, de kunne jo ikke se at mine fødder fejlede noget, når jeg sad ned. Ingen forstod smerten, og jeg kunne ikke forklare hvor ulidelig den var.

Lægerne kunne intet sige om det havde en sammenhæng med sygdommen Partiel Liodystrofi, men de havde deres mistanke. De fandt også ud af jeg havde nervebetændelse i mine fødder og underben som intet kunne gøres ved. Det er dog heller ikke noget jeg mærker til mere.

Jeg blev henvist til kommunehospitalet i Århus, og kom jævnligt til konsultationer, da de skulle finde ud af hvordan de skulle løse problemstillingen. Det krævede en særlig operation, og lang tids overvejelser om hvordan de skulle klare den. I juni 2014 fik jeg endelig den første operation, og jeg var lykkelig!

Efter min første operation, hvor venstre fod blev fikset. Højre fod var voldsom plaget af spidsfodsstillingen, som i ser på billedet.

 

Det var bestemt noget af en omgang at komme igennem. Alle sener blev stort set rykket rundt og forlænget, samt akillessenen. Der blev savet noget af hælbenet af, og jeg har diverse ankre og skruer i foden der holder det hele på plads. Det gav også anledning til ni flotte ar der alle er ca. 7 cm lange. Men jeg er stolte af dem, og de viser hvad jeg har været igennem. Genoptræningen var hård og en sej kamp, men jeg kom igennem, og fik det bedste resultat jeg kunne ønske.

Mens det kun var den ene fod der igen var blevet normal kunne jeg nøjes med at gå med krykker og aflaste den dårlige fod. Det gav mig lidt mere line og langt mere frihed. Jeg var stadig i et smertehelvede, men jeg havde udsigt til to helt normale fødder et år efter, så jeg ventede bare på næste indgreb.

I april 2015 blev min højre fod endelig opereret og jeg var så lykkelig for at det skete! Men da min højre fod havde noget at gå så længe før der blev rettet ud på det, måtte kirurgen trække lidt for meget rundt i senerne… Det resulterede desværre i en skæv fod, og at jeg stadig har smerter den dag i dag. Det er til at leve med, og bestemt en forbedring i forhold til hvilket stadie jeg havde været på.

Allerede lige efter operationen kunne man se på gipsen, at min højre fod blev skæv.

 

Det var bestemt en lang proces, men jeg er bestemt også blevet stærkere af den. Det krævede, at jeg i 4 måneder i alt var fastlåst til kørestol med benet i gips, genoptræning i et par måneder efter begge operationer og en skole der skulle passes samtidig. Alt dette formåede jeg at gennemføre på ét år, og det er jeg hamrende stolt af!

Dette er resultatet. SÅ lykkelig for at de overhovedet kunne gøre noget. (Ja, jeg har sandalfødder på billede nr. 2, men efter operationen kunne jeg kun få mine fødder ned i nogle rigtig grimme sandaler, da de hævede så voldsomt)

 

 

//♥Peace Out♥//

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar