Resultatet af operationen

26. oktober 2017

Jeg blev opereret den 12. oktober, og det er efterhånden nogle dage siden, og jeg tænker det er ved at være tid til at opdaterer jer omkring hvad der er sket siden da. Jeg fik foretaget en plastikoperation, hvor de skulle skære fedt væk omme på ryggen.

Jeg skulle møde op klokken 6.00 på operationsdagen, og jeg var den første der skulle opereres klokken 8.00. De havde desværre pladsmangel de dage, så jeg blev placeret i en stol på gangen indtil jeg skulle under kniven, og kunne først få en seng efter jeg operationen. Operationen gik godt i sig selv, men jeg får desværre næsten alle de bivirkninger der er muligt at få efter en narkose. Det er så modbydeligt, og jeg ligger og har det rigtig skidt resten af dagen efter narkosen. Jeg er også svær at ligge i narkose. Narkoselægerne står længe og prøver at få mig til at sove, men der går længe før jeg falder hen. Noget endnu mere ubehageligt der er stensikker hver gang jeg er i narkose, er at jeg vågner under operationen. Jeg husker det hver gang, men jeg kan dog intet mærke og jeg når at snakke kort med narkoselægen inden jeg falder i søvn igen.

Jeg var ret medtaget af narkosen denne gang, og jeg husker ikke noget før klokken 20.00 om aftenen. Da jeg får af vide klokken er så mange blev jeg chokeret, da man normalt ligger på opvågningen i 1,5 time, men jeg havde lagt der siden klokken 12 ved middagstid. Jeg kom først ned på stuen klokken 22.30 om aftenen, da jeg havde nogle utroligt skæve tal, der ikke ville rette sig op efter operationen, og det var ikke så godt. De kunne bedre holde øje med mig oppe på opvågningen. Kirurgen kom forbi mig oppe på opvågningen og fortalte at det hele trods alt var gået godt, og at de havde fået fjernet 6 kg! WOW! Det var helt vildt, men på det tidspunkt kunne jeg intet selv mærke og var så træt. Jeg skulle jo ligge på ryggen for at komprimere, da de ikke kunne binde mig ind i noget, da jeg har en noget anderledes kropsform. Jeg var i chok og fyldt med glæde, da jeg fik af vide de havde fjernet så meget!

Før og efter. Jeg har ikke noget ordentligt efter billede endnu, kun et umotiveret billede taget i Netto, men man kan vidst godt se forskellen selvom jeg har jakke på 😀

Jeg var blevet udstyret med hele fire dræn og det var et helvede med alle de slanger der var syet fast i mig, som tilmed var meget besværlige at slæbe rundt på. To af dem blev heldigvis allerede fjernet to dage efter. Da de blev fjernet blev jeg flyttet over på patienthotellet, og skulle mere eller mindre passe mig selv. Der blev jeg nervøs, og var bange for at der skulle ske noget jeg ikke selv ville opdage. Der er altid en sygeplejerske tilgængelig på patienthotellet, men det er langt fra det samme. Der var ikke længere nogen der jævnligt kom og tjekket om det hele var som det skulle være. Jeg klarede den trods alt, og det var rart nok at få mit helt eget værelse. Der var rigtig mange problemer med mine dræn, de var jævnligt utætte uden nogen synlige revner og huller. Da det ene dræn havde været utæt for 3. gang blev de langt om længe skiftet.

Jeg fik endelig lov til at komme hjem efter én uge på sygehuset, og det var bestemt tiltrængt! Jeg var stadig meget hæmmet af de to dræn der var syet fast til mig på ryggen og som jeg skulle bære rundt på. Det tredje dræn blev fjernet fredag den 20. oktober, og det var fantastisk. Så havde jeg ikke længere en tværgående slange henover kroppen. I lørdags gik det desværre ikke længere så godt med det sidste dræn, og det begyndte at sive ud med væske ved siden af slangen. Det tog ligesom den forkerte vej ud af kroppen. Det viste sig ikke at være en engangsoplevelse, sådan blev det ved resten af tiden, og det var så irriterende. Jeg havde konstant en våd trøje af væsken, og jeg skulle hele tiden sidde på et håndklæde, for ikke at ødelægge sofa, stole, seng osv. Da det blev ved med at tage den forkerte ved ud af kroppen og der ikke længere rigtig kom noget i drænposen, så valgte sygeplejerskerne at tage det ud i tirsdags. Halleluja! Det var virkelig ren frihed! Ikke flere slanger og utætheder.

Da jeg blev sendt hjem fra sygehuset ugen efter operationen blev jeg sat på noget penicillin for at forebygge infektion. Der var stor risiko for at jeg kunne få infektion og bylder, da de havde været inde og fjerne så meget, og der havde været store ’lommer’. Jeg begyndte desværre at reagere på penicillinen og har nu et voldsomt nældefeberudslæt og kløe efter det. Det er ulideligt. Jeg kunne heller ikke tåle det plaster jeg havde haft over arret, så der er jeg også blevet meget rød, og fået en kant hele vejen rundt om hvor det har siddet. Jeg beskrev i et tidligere indlæg, at jeg ville få et omvendt T som ar. De kunne heldigvis nøjes med at lave ét langt.

Jeg er så småt ved at komme oven på, men jeg er stadig meget træt, og kan stadig ikke lave så mange ting før jeg har brug for at komme ned og ligge igen. Men hvad med smerter? Jeg har faktisk haft minimale smerter! Det var kun de fire første dage hvor jeg regelmæssigt tog smertestillende, som kun bestod af panodiler. Derefter tog jeg det kun efter behov et par dage, og så stoppede smerterne egentlig. Så det har været super positivt med så få smerter efter en forholdsvis stor operation.

 

//♥Peace Out♥//

Relaterede Indlæg

3 Kommentarer

  • Svar Jeanette Hansen 26. oktober 2017 at 21:07

    Er så glad på dine vejne julie. Knus fra Jeanette.

  • Svar Sus 26. oktober 2017 at 21:38

    Du er simpelthen så sej Julie. Fantastisk at se den forskel. Det er så godt klaret. Thumps up! 👍

  • Svar Benjamin 32 8. november 2018 at 8:46

    Hej Julie

    Har set dig på tv flere gange og var inde og google sygdommen efterfølgende, det er en træls sygdom du har men jeg syntes nu at du klare det rigtig godt! Du er en fighter. Bare det at lave en dokumentar der sætter fokus på problemet er sku godt gået syntes jeg! Jeg læste ekstra bladets netavis i morges da jeg vågnede og kunne se at du igen var blevet taget billeder af uden din viden, så bliver jeg sku faltisk sur for det er utroligt at nogle mennesker er så dårligt opdraget hjemme fra. Men jeg håber trods alt at det er sjældent det sker. Hav en god dag og fortsæt kampen! 🙂

  • Skriv et svar til Sus Annuller kommentar