Stærk karakter og ustyrligt sind

6. november 2017

Skønne billeder af mig og min veninde Kristina, der viser vores bedste sider.

De fleste ser mig som en stille, følsom og uskyldig pige, der også er meget forsigtig. Det er nok til tider også sandt, men det er for det meste dem som ikke kender mig rigtigt, der vil beskrive mig med disse ord.

Jeg fik min rigtig gode veninde Kristina til at beskrive mig. Det er hende jeg tilbringer allermest tid sammen med, og som kender mig allerbedst. Hun sagde: Stædig!  Dejlig, skøn, smuk, god til at diskutere, god til at lytte, knap så god til at fortælle til tider, helt i gennem en fantastisk veninde.” Jeg er ganske enig, og jeg er bestemt ikke altid lige god til at fortælle hvad der foregår og hvad der sker i mit liv. Jeg er bare ikke typen der fortæller hvordan jeg har det, og så er jeg nok også lidt for god til at gå og brænde inde med ting for mig selv.

Kristinas mor, som er en slags anden mor for mig, kom også med et par gloser: ”Selvstændig, rapkæftet, gå på mod, godhjertet, godtroende, usikker og ihærdig.” Jeg er desværre meget usikker på mig selv nogen gange, og jeg hader det. Men som sagt også meget rapkæftet, har jeg en mening så kommer den også ud og svarer hurtigt folk igen.

Og bestemt noget vi alle tre er enige om, så er det at jeg er skør og meget grinende. Jeg griner rigtig meget, og har svært ved at stoppe igen, hvis jeg først går i gang. Som beskrevet i tidligere indlæg, er jeg meget spontan, og hvis jeg har én eller flere idéer skal det helst udføres med det samme, selvom det slet ikke ville kunne lade sig gøre. Jeg har svært ved at beslutte mig for hvad jeg skal gøre i hvilken rækkefølge, hvis der er flere ting jeg skal, og jeg stresser meget hurtigt over ting jeg slet ikke burde stresse over. Der har jeg mine veninder der er gode til at holde mig nede og lige få mig til at puste ud. Jeg vil som person heller ikke stå i baggrunden og gemmes væk. Jeg vil frem selvom jeg har svært ved det nogen gange på grund af angst.

Til Jer der har mødt mig én enkelt gang eller slet ikke, i har nok desværre fået billedet af at jeg er ekstremt stille og forsigtig, for det er jeg når jeg møder nye mennesker, jeg skal kende folk lidt bedre før jeg åbner rigtig op.

Jeg møder rigtig mange mennesker, fordi jeg netop går rigtig meget i byen og er meget social af person, og derfor bliver min omgangskreds også større, men der er også kæmpe forskel fra første gang de møder mig til den dag i dag. Jeg har nemt ved at finde nye bekendtskaber, men jeg kan også tydeligt mærke hvem der er værd at beholde, for der er desværre folk der er decideret flove over at gå sammen med mig og ikke vil kendes ved mig grundet mit udseende og min historie.

 

//♥Peace Out♥//

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar