Frygten for at dø

25. marts 2018

Jeg lider af svær angst. Angst som har taget kontrollen over mig og mine tanker. Jeg går med paranoia konstant, og frygter at jeg skal dø , besvime eller blive alvorligt syg.

Hver dag går jeg og føler mig utilpas, og har en generel ubehagelig følelse i kroppen, som om noget er helt galt. Min største frygt bunder i at jeg pludselig besvimer i min lejlighed, hvor ingen er hos mig til at hjælpe. Jeg er bange for at få hjertestop, et hjerteanfald eller en blodprop i hjernen, hvor jeg ikke selv kan reagere og tilkalde hjælp. Derved er frygten for at være alene opstået. Jeg er dog blevet bedre til det, og kan godt være en hel dag hjemme alene nu uden at panikke fuldstændig, men absolut ikke flere dage i træk.

Jeg har troet jeg har haft diverse sygdomme, rendt til læge og vagtlæge i tide og utide fordi jeg føler mig så utilpas hele tiden. Jeg får samme svar hver gang, at alt er normalt og jeg lige skal se tiden an. Det frustrerer mig at jeg ikke bare kan få en diagnose et eller andet sted, for et eller andet må der jo være galt (ud over angst) i følge mit hoved. Det værste er når jeg er svimmel og har ondt i hjertet. I de øjeblikke bliver jeg bange og utryg, og er sikker på at nu er jeg ved at dø. Til dagligt har jeg nemlig en høj hvilepuls omkring de 100, hvilket er ret højt i forhold til min alder. Grundet det har jeg været en tur på hjerteklinikken, hvor de skulle undersøge mit hjerte, da min læge også synes det var ret højt med sådan en puls. Det satte igen tankerne i gang, og jeg troede straks jeg havde hjertesvigt. Jeg blev bange for at få pulsen op, motionere og anstrenge mig. En tur på hjerteklinikken bekræftede mig dog heldigvis i, at der ikke var hjertesvigt eller andet galt med hjertet. Det så sundt og raskt ud, så min høje hvilepuls skal jeg bare leve med.

En lille hovedpine giver mig tanker om at jeg nok har en hjernetumor, en begyndende blodprop eller måske et forhøjet tryk i hjernen, som i sidste ende vil gøre at jeg dør. Jeg tør ikke længere tage smertestillende i frygt for at jeg bliver skidt tilpas eller at jeg ikke mærker nogle smerter jeg måske skal mærke og reagere på. Jeg er bange for et hvert nyt medicinpræparat jeg får, i frygt for bivirkninger osv. Jeg er typen der IKKE skal gå ind og læse om bivirkninger, for jeg er sikker på jeg mærker til det hele så.

Denne angst fylder så enormt meget i mit hoved, at det næsten er det eneste jeg tænker på når jeg er hjemme og tilmed også ude og sammen med andre. Jeg er bange konstant og det er så frustrerende at jeg ikke bare kan leve en normal hverdag uden at det skal fylde min hverdag op! Problemet er nok også jeg går med det hele inde i mig selv, og jeg fortæller ikke folk hvor meget denne angst egentlig fylder for mig, for det er virkelig voldsomt. Nogen gange er jeg bange for at jeg er ved at blive sindssyg og miste realitetssansen. At jeg aldrig bliver “normal” igen, og det skræmmer mig sindssygt meget.

Nogle vil nok sidde og tænke nu, at jeg bare er den sygeste hypokonder, men nej, det er virkelig seriøst, og bestemt ikke sjovt at være så skræmt hele tiden, af at mærke diverse alvorlige symptomer konstant. Det er også meget udmattende.

Det er overhovedet ikke sundt for mig at rende rundt med disse tyngende tanker konstant, for jeg bliver skør i hovedet af det. Jeg kæmper og kæmper for at slippe af med dem, men det føles som en uovervindelig og evig kamp.

//♥Peace Out♥//

Relaterede Indlæg

1 Kommentar

  • Svar Camilla 11. september 2018 at 8:59

    Hej Julie.
    Jeg har selv haft angst, og kan bestemt genkende det du skriver.
    Har du hørt om Metakognitiv terapi? Hvis du spørger mig, er det fantastisk! Jeg har ikke haft angst anfald siden jeg har lært om Metakognitiv terapi.
    Pia Callesen har skrevet en bog der hedder Lev mere, tænk mindre, og den synes jeg du skulle kigge i.
    Du kan også læse mere på cektos.dk.

  • Skriv kommentar