Skal jeg aflyse min operation?

15. maj 2018

Jeg er i kæmpe vildrede omkring min kommende operation om én uge. Jeg har en virkelig bad feeling omkring det hele denne gang og er en smule nervøs. Det har jeg aldrig som sådan været før og det sætter mig i en kæmpe tvivl om det er det rigtige at få det gjort nu.. Skal jeg få den udsat et par måneder og vente, eller skal jeg bare få det overstået?

Tilmed synes jeg der har været en enorm uprofessionel tilgang fra sygehusets side denne gang. Jeg skulle til forundersøgelse for én måned siden, men da jeg dukker op derude og bliver kaldt ind af en sygeplejerske, som altid er den første jeg skal snakke med siger hun bare at de desværre ikke har tid til mig den dag. Jeg bliver bare sendt hjem igen og skal vente på en ny tid i e-boks. Allerede der blev jeg en smule irriteret.. De kunne have ringet i forvejen og aflyst, da vi alligevel har en køretid dertil på 40 minutters tid.

Jeg venter i flere uger på denne nye tid og der kommer intet. Jeg beslutter mig så og ringe derud i fredags, og forklarer situationen, hvor sekretæren så bare siger at jeg skulle være kommet af mig selv et par dage efter jeg blev sendt hjem! Jamen søde ven, så har de jo slet ikke tid til mig, sådan fungerer systemet jo ikke.. Det hjalp bestemt ikke på hele situationen, og jeg blev bare endnu mere frustreret. Så sagde hun at hun lige skulle snakke med én som stod for booking af forundersøgelser, men hun var der først i denne uge. Fint, jeg lægger på og frygter at der slet ikke sker noget igen.

Jeg får så ét opkald i dag, at de vil have mig til forundersøgelse i morgen, så det håbede de at jeg kunne, for det var eneste tid de kunne tilbyde. Det måtte jeg jo så takke ja til, og min mor har så skulle tage fri for arbejde for at tage med i morgen.

Det har bestemt ikke gjort min tvivl bedre, at de klokkede i det hele.. Jeg har spurgt hvad nogle af mine venner synes jeg skal gøre og snakket om fordele og ulemper, og det hele står ret lige. Det har jeg har det værst med er, at jeg jo netop har udviklet angst, og jeg har ikke prøvet at blive opereret, mens jeg har været plaget af det. Jeg er ekstremt bange for hvordan jeg reagerer og om jeg vil ende i panikanfald, hvis jeg bare mærker det mindste.

Jeg ved heller ikke hvad min bad feeling bunder i, men føler bare et eller andet sted at det slet ikke er det rigtige at gøre lige nu.

Jeg har brug for nogle råd! ❤️

//❤️ Peace Out ❤️//

Relaterede Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Laila kvelland 15. maj 2018 at 17:24

    Kære skønne dejlige julie.
    Du skal få det gjort nu. En udskydelse vil bare give dig længere tid til at gøre dig selv mere bange med dine tanker. Jeg er sikker på at du ikke vil fortryde det.
    💕❤️knuz faster💕❤️

  • Svar Tanja mortensen 15. maj 2018 at 18:17

    Hejsa.
    Er selv angstpatient og var hamrende nervøs ved operation. Hvilket jeg oplyste om. Så der kom en sød anæstesilæge ned og talte længe med mig, forklarede mig alt og svarede på spørgsmål. Vi endte så med, at jeg fik en beroligende pille inden jeg skulle opereres. Det hele gik heldigvis godt og jeg var en del roligere pga samtalen. Måske det er en idé til dig også?
    Og så må jeg spørge om det er samme hospital som du fik første op på? For det lyder da mildest talt ikke særligt betryggende… har du evt mulighed for at vælge et andet sygehus? Og ville da helt sikkert nævne for den der får dig i forundersøgelse, at hele forløbet har fået dig til at blive meget utryg…
    Sidst, men ikke mindst: havde det været mig, havde jeg nok valgt at få det overstået… så snart jeg havde fået alle mine brokkerier og bekymringer ud af sidebenene. Men jeg er ikke dig. Og kan godt forstå, hvis du bælger at vente. Pøj pøj med det hele, når den tid kommer.
    Mange varme hilsener
    Tanja

  • Skriv kommentar